Meditationsbænk nr. 9 og 10

To meditationsskamler håndlavet af en bordpladerest, limtræ, eg. herefter tung olie. De her er solgt, men jeg kan hurtigt lave flere hvis du mangler.


Disse simple Pi type meditationsskamler giver større komfort under meditation, for folk der gerne vil sidde i Seiza.

Skinnebenene placeres på hver side af bænkens ben. På den måde tager skamlen størstedelen af din overkrops vægt, hvilket sikre bedre blodomløb til dine ben og fødder. Ved at placerer benene i midten, undergår man kant på ydersiden af bænken så du ikke føler dig låst, og dine kalve kan falde frit ud til siderne. En stabil platform til din meditationsstilling.

Læs mere om meditation og siddestillinger her.

Meditationsbænk nr. 8

Meditationsbænk af mahogni. En rest af en køkkenbordsplade. Benene ender i en tap som fæstner dem med sædet i et par taphuller. Den har fået en masse sandpapir, så den blev rund og behagelig at havde med at gøre.

Meditationsbænk nr. 7

Håndlavet garageprojekt.  Denne bænk er lavet af gamle fyrtræsgulvbrædder. Samlet med i alt 4 tapper og taphuller, og lidt trælim. Behandlet og poleret med Allbäck Linolie voks.

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiskezone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være 2 (almindeligst i Danmark), 5 eller 3 (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.

Meditationsbænk nr. 6

Denne bænk er af dansk egetræ. Ovntørret til 8-10 % fugtighed. Træet er en rest fra Jats Tømrerentreprise, som den gavmilde Caspar donerede.

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med mere end 500 arter, som mest er udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle: i Asien når slægten bjergene i Bagindien og i Sydamerika findes de i bjergene i Colombia og Ecuador. Slægtens kerneområde ligger i de østlige og sydøstlige dele af USA og Mexico. I Mellemeuropa og Middelhavsområdet findes ca. 30 arter.

 

Meditationsbænk nr 4

Håndlavet projekt, foran caféen i efterårssolen. Denne meditationsbænk er lavet af gamle gulvbredder fra den grønne genbrugshal på christiania, alt for dyre bredder. Fer er fjernet men not bevaret for dybde. Inden den blev limet fik den nogle små dyvler der aldrig igen kommer til at se dagens lys. Behandlet med naturolie.

Bænken har rundet ben, så man kan variere siddevinklen.

Meditationsbænk nr 3

Denne bænk er lavet af nordamerikansk douglasgran fra NV Auto Park. Hullerne i træet er fra savværket. Samlet med 4 skruer der er gemt væk under træmasse. Behandlet med naturolie.

Solgt til Robert, men sig til hvis du vil ha én der ligner.

 

Meditationsbænk nr. 2

Håndlavet projekt, foran caféen i efterårssolen. Denne meditationsbænk er lavet af nordamerikansk douglasgran. Hullerne i træet er fra savværket. Samlet med 6 små dyvler der aldrig igen kommer til at se dagens lys, og lim. Behandlet med naturolie.

Douglasgran har en lang række gode egenskaber der gør denne træsort yderst velegnet til blandt andet beklædning, gulve og meditationsstole. Douglasgranen er kendetegnet ved at den naturligt er ret vokset og har en meget lang holdbarhed.

Douglasgran er bl.a. hårdere, stærkere og tungere end både gran og fyr og har en smuk karakteristisk varm rødlig farve samt en meget markant og tydelig årestruktur.

Meditationsbænk nr. 1

Det første bænk-projekt, lavet foran caféen efter et Vipassana ophold i de svenske skove. Denne bænk er lavet af krydsfiner, tror det er birk, i cirka 7 lag. Samlet med 4 små skruer, gemt væk under træmasse, og lim. Behandlet med naturolie.

En stor bænk, velegnet til høje mennesker.