En god sidestilling til meditation
Der er mange udfordringer ved meditation. At sidde bekvemmeligt er en af de mindre, men kan sagtens være en hindring. Det er derfor umagen værd, at bruge lidt tid på at finde en god siddestilling.
Der er mangle muligheder når man meditere, man kan praktisere gående, liggende, siddende på gulvet eller blot på en stol.
Hvis man vil tættere på jorden, kan der for os vesterlændinge opstå lidt udfordringer. Vi er ikke alle vante med at sidde på gulvet, hverken på pude eller bænk, så der er stor sandsynlighed for, at det tager lidt tid, før man finder sig godt tilrette i en af de jordnære meditationsstillinger.
Hvis du har svært ved at sidde i skrædderstilling, er det værd at overveje en meditationsbænk. Små bænke der er designet til at sidde i seiza position – den traditionelle japanske knælende arbejdsstillinger.
En mediationsbænk egner sig specielt godt hvis:
- Du foretrækker at meditere i seiza.
- Du er højere end gennemsnittet.
- Du har begrænset fleksibilitet.
- Du ønsker afveksling fra andre siddeformer.
- Du har brug for ekstra støtte, måske under en længere retræter som Vipassana.
Det vigtige underlag
Når du sidder på en meditationsbænk er det vigtigt, at du bruger et behageligt underlagt, og ikke knæler direkte på jorden. Græs kan gå an, og det kommer selvfølgelig an på personen og hvor længe man skal sidde. Men skal du sidde længere på en hård overflade, er det en god ide med et godt underlag – et tæppe, en madras eller en zabuton (en japansk siddepude). Et blødere underlag aflaster knæ og underben.