Messestand til Irma messe for Brødflov
Her en messestand der skiller sig lidt ud fra de pæne hvide vægge med roll-ups og bannere. Vi valgte i stedet at beklæde væggene med OSB plader, der gav standen en varm glød. På OSB pladerne en masse hylder i forskellige størrelser lavet af gamle gulvbrædder. Borde og bænke i forskelligt træ til brød, boller og verdens bedste thebirkes. Skilte i sort støbefiner, CNC fræset af den dygtige Gustav Friborg.
–
Thebirkes, citronmåner, svedjerugbrød, kruskakernebrød, sprøde chiacrackers, surdejsboller, basser og økologisk pålæg. Brødflov gør en kunst ud af at producere varer af højeste kvalitet. Brødflovs råvare er sæsonbestemte og økologiske. De økologiske producenter, Brødflov benytter sig af, tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Brødflov anvender biodynamisk emballage, for at mindske miljø forurening.
Det unikke ved Brødflov er, at de bruger surdej i alle deres brød. Surdej giver brødet en bedre smag, aroma og struktur, end ved brug af gær. Bageren går, i nattens mulm og mørke og bager brødet, der blandt andet består af økologisk fuldkornsmel. Økologiske korn er dyrket uden kunstgødning, sprøjtegift og gensplejsning. Fuldkornsmel kan både være hele korn eller forarbejdede kerner, i form af knækkede, skårne eller malet fuldkornsmel. Hele kernen benyttes, hvilket sikre at alle vitaminer, mineraler og fibre bliver i det færdigbagte brød.