1
2
3
4
5
Børneværelse
1

Hemse til unge brødre

2

Tøjskab med skydedøre

3

Birkefiner af møbelkvalitet

4

Stiger med tapsamling i Douglasgran

5

Sæbebehandlet

Hemse – med håndbyggede stiger i Douglasgran

Igen mange tak for det flotte og hurtige arbejde, børnene og jeg er meget glade for resultatet. Jeg ser frem til forslag til entreen.
Bedste hilsener Marcello

Hems til mindre værelse, i en lejlighed i Virum. Disse hemse har taget pladsen fra IKEAS MYDAL køjeseng. På værelset bor der to unge drenge, som hver har fået en spritnye skræddersyet hems. Det har givet mere plads på gulvet, til at lege med lego, og bedre plads omkring skriveborde. Foruden hemse har jeg bygget stiger og et lille tøjskab med hylder og skydedøre.

Begge hemse og tøjskabet er bygget i birkefiner og har fået sæbebehandling. Stigerne er bygget i Douglasgran og har også fået sæbebehandling. En sæbebehandling giver et flot, naturligt udseende. Det er nemt at gøre rent, og efterlader en åben og blød overflade.

Den nye løsning lader mere lys ind i værelser, og der føles mere rummeligt nu.

Hurtigt forløb
Marcello sendte en mail efter at havde set en lille højseng jeg har bygget til Nunni. Herefter snakkede vi kort i telefonen, jeg kiggede forbi til opmåling og en snak, og fik en tredimensionel skitse af hemsene afsted til Marcello samme dag. Marcello var tilfreds og sagde go’ med det samme. Her, halvanden uges tid efter, er vi færdige. Nu kigger vi på et opbevaringsmøbel til entreen.

Tøjskab og Hemse i birkefiner

Krydsfiner bruges ofte til bærende konstruktioner, og egner sig derfor godt til hems og højseng. Her har jeg brugt birkefiner i 18mm af møbelkvalitet. Med birkefiner af møbelkvalitet undgår man store knaster, og pladen er bygget op af flere lag, der giver god stabilitet i materialer. Birk er i forvejen en lys træsort, og med sæbebenhandling ender man med et ensartet og lyst udtryk. Man kan stadig se strukturen i træet.

Stiger i Douglasgran

De fleste kender det fra Dinesens bredde plakegulve. Jeg har valgt Douglasgran til stigerne pga. kerneveddets naturlige holdbarhed og fordi det kan fås i store dimensioner. Til stigerne har jeg kvartskåret træset, så man får den lange gennemgående årestruktur frem. Det hjælper også på stabiliteten da træet vil bevæge sig mindre, end havde det være planskåret.

Douglasgranens stammer fra området langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den blev indført i det danske skovbrug i 1860erne.

Veddet har tydelig markering af årringe. I tør tilstand adskiller den gulbrune kerne sig tydeligt fra den hvidlige til uldgrå splint. Veddet har stort indhold af harpiks og garve-stoffer.

Læs mere om Douglasgran her.

Har du også lyst til at drøfte en møbelløsning, kan du ringe til Stefan på 61708718 eller skrive en mail på [email protected].