Indbygningsreol med softclose låger og messinggreb
Og hold nu op, hvor er reolen bare flot. Vi er simpelthen så glade. Det har virkeligt været en fornøjelse at hyre jer til det – vil anbefale jer til enhver!
Rigtig glædelig jul. Bh Sabrina
Skelet i møbelkvalitets birkefiner, med bagplader.
Kantprofiler og frontlister i massiv fyrretræ for øget holdbarhed.
Softclose låger med glat fyldning, uden pynte fræsning.
Simple runde messinggreb.
Tilpasset sidelister, fuget og malet i hånden, ligesom resten af reolen.
Tilbagetrukket sokkel i niveau med fodlister i rummet.
Og hold nu op, hvor er reolen bare flot. Vi er simpelthen så glade. Det har virkeligt været en fornøjelse at hyre jer til det – vil anbefale jer til enhver!
Rigtig glædelig jul. Bh Sabrina
Indbygningsreol til Sabrina og ægtefælle. En simpel og moderne indbygningsreol uden for mange krummeluger. 7 underskabe fornede, med hver to låger der åbner op i midten. Foroven 20 reolrum tiltænkt som bibliotek.
På hver side af indbygningsreolen har vi efterladt et par centimeters luft, hvor vi har sat lister der er blevet krabbet op til eksistrende bærende træbjælker.
Efter en kort samtale på telefonen, tog vi forbi Sabrinas nye hus i midten af November. Her snakkede vi mulighederne igennem og laver en grundig opmåling af lokalet. Da vi var blevet enige om udforming og detaljer, gik vi i start december i gang på værkstedet med at skære op og bygge skelettet i flere transporter-bare moduler. Møblet har fået frontlister og kantprofiler af massivt fyrtræ, og herefter stod opgaven på næsten en uges spartle og malearbejde. Sabrina havde valgt at møblet skulle håndmales for det helt rigtige wabi-sabi look, 2 gange gunder, og 2-3 gange RAL7035. Med slib imellem selvfølgelig.
Vi brugte halvanden dags tid på at monterer indbygningsreolerne, og det gik heldigvis ret så smooth. Vi blev færdige med monteringen den 20 december (i dag), og fik den fine udtagelse over sms på vej tilbage til værkstedet.
Fordelen ved birkefiner er i denne sammenhæng styrken, som også gør byggeprocessen nemmere, da birkefineren tager meget bedre imod de skjulte småsøm og skruer. Birkefineren vi anvender er CE mærket og FSC® certificeret.
Krydsfiner er laminerede træplader af tynde lag af finerplader af træ. Lagene er limet sammen med åreretningerne på kryds, så det danner en hård træplade, stærkere end tilsvarende ikke-sammenlimet træ. Grunde til at anvende krydsfiner er dens styrke, dens smidighed og dens beskyttelse mod eventuelle brud. Krydsfinér består af et – som regel ulige – antal sammenlimede finérblade. På amerikansk kaldes materialet ‘plywood’, og lagenes antal betegnes ved 3-ply, 5-ply osv. De to yderfinerer må have parallelt løbende fibre og desuden vende marvsiden, der som følge af skrælningen er konkav, indefter, for at pladen ikke skal krumme sig. [wiki]
Lågerne er bygget af kvalitetsmdf, et oplagt valg til låger. Mdf’en har et glat overflade og kompakte kanter der gør den velegnede til at skære i, slibe og male. Men den primære årsag til valg af mdf til låger er fordi mdf er et fuldstændigt dødt materiale, så på den måde er vi sikre på at lågerne ikke ændre form over tid, og vi sikre at de både åbner og lukker efter hensigten.
På denne opgave gik vi uden om sprøjtemaleren – Sabrina valgte i stedet at få indbygningsreolen håndmalet. Det har givet indbygningenreolen et rigtig flot wabi-sabi feel. Man skal godt nok meget tæt på for at se det, men det er som om der er lidt mere sjæl i møblet efter de mange timer med omsorgsfulde penselstrøg.
Vi har for nylig været tilbage i samme hus for at bygge et indbygget klædeskab i et af soveværelserne, og her fik vi lov at se reolen igen, nu i en færdigindrettet stuen, med bøger og kunst. Se billederne her.
Vi bygger, samler og maler så vi vidt muligt så meget som muligt på vores værksted. På den måde holder vi tiden nede hvor vi forstyrre vores dejlige kunder, og det eliminere spiltid med at køre frem og tilbage. Vi bygger elementerne så store som det er praktisk muligt at flytte dem, da der er rigeligt at lave under selve monteringen, som du kan se forneden.